Hjemvendt efter flere gode resultater til hingstekåring i Herning.
Et godt arrangement i Herning messecenter er nu vel overstået. Vi kom afsted med ialt 5 heste herfra stalden. Der var lige fra en 3 års hingst, som var med til kåring og derefter blev solgt på auktion, til en 8 års konkurrence hest, som skulle gå stor tur for første gang til sådan et arrangement, så der var nok at se til.
De tre 5 års heste som skulle gå championatsklasser, gik fejlfrit alle dage, og endte i den gode halvdel inden lørdagens fremmedryttertest. Det var spændende at se en anden rytter på hestene, og det gav da også lidt justeringer i rækkefølgen på resultatet.
Justin Beaber-EM blev placeret som nummer 6.
Cassiopeia endte som nummer 8.
Capona endte som nummer 10.
First Choice HT, som er en 4 års hingst, blev i Herning færdig kåret og tildelt opdrættermedalje i sølv.
Bøgegårdens Dicapo lagde flot ud, og vandt torsdagens youngster klasse.